Lejlighederne er opført i lyse og bæredygtige kvalitetsmaterialer til dem, der vil have det bedste af det bedste indenfor moderne komfort, god plads og en central placering. Her kan I bo, som de første, i den u-formede karrébebyggelse. Her er solceller, regnvandsanlæg og mange flere tiltag med til at skabe rammerne for de fremtidssikrede boliger.
Arenahaven er præcertificeret DGNB guld, da det er yderst vigtigt for bygherren, ATP ejendomme, at investere i fremtidssikrede og bæredygtige projekter, som skaber de bedste vilkår for fremtidens beboere.
I Arenahavens lejligheder er alt holdt i stilrene materialer både inde og ude. Lejlighederne er opført i moderne nordisk stil, som giver rig mulighed for at skabe et dejligt hjem med dit eget personlige præg i Arenakvarteret.
Dagslyset kan strømme frit ind gennem de store Velfac-vinduespartier, og herudover har alle boliger enten en stor altan eller en dejlig terrasse, der også inviterer lys og natur ind.
Boligernes hjerte er det fantastiske køkken-alrum med hvidt HTH køkken samt Siemens integreret køle/fryseskab, kogeplade, indbygningsovn, og lydsvag opvaskemaskine.
Gulvene følger den nordiske designlinje med hvidpigmenteret egetræsparket og mørke klinker, selvfølgelig med gulvvarme i hele lejligheden. Badeværelset er rummeligt med god skuffeplads, stort spejl og brusekabine.
I Arenahavens gårdrum har vi skabt et helle i rammerne fra den klassiske gårdhave. Her brydes den urbane og stringente følelse med et grønt åndehul, hvor beboerne inviteres ind i et dejligt fællesskab med nærvær og tryghed.
I gårdrummet skifter stemningen mellem åben og fortættet, og det giver rig mulighed for leg, ro, lys og skygge.
I Arenahaven er der plads og tid til at leve det gode liv, i bæredygtige og stilrene rammer, med bylivets attraktive kvaliteter og naturens ro.