Bo i det nye Arenakvarter – et mekka af muligheder i Ørestaden
I den nye og spirende bydel Arenakvarteret, lige der hvor naturen og byen mødes, er Arenahavens 153 attraktive familieboliger opført i bæredygtige og moderne materialer med tanke på miljøet. Arenakvarteret er en ny bydel i Ørestad – en moderne kulturby med et rigt handelsliv og dejlig natur.
I Arenahaven er du tæt på resten af Danmark og Norden med en attraktiv og central placering på kanten af Kalvebod Fælled. I Arenahaven er du tæt på både lufthavnen, Ørestad Station, E20 og Metroen, der på 15 minutter kan tage dig til Nørreport og 30 minutter til Malmø.
Arenahaven ligger på kanten af Kalvebod Fælled. Her kan du nærmest fornemme den uendelige natur, hvor himmel og hav står skarpt adskilt og roen sænker sig.
Dyrene græsser frit i Naturcenter Amager, og på fælleden er der rig mulighed for skønne gå-, løbe-, og cykelture, der er ren balsam for sjælen.
I Arenakvarterets hjerte ligger den grønne passage Byfælleden, der inviterer Kalvebod Fælled til bymidten.
Hvis du bevæger dig ud fra det intime byrum, er der rig mulighed for indkøb, shopping og kulturtilbud. Arenakvarteret har alt til børnefamilier heriblandt flere vuggestuer og børnehaver, samt den nye Kalvebod Fælled Skole og Ørestad Skole, hvor tryghed og trivsel er afgørende værdier for børnenes læring.
Herudover kan I også bruge sportshallen, skøjtebanen og de mange andre kultur- og fritidstilbud, der er lige uden for døren.